Jeg er "Spruttemor" for Aalborg, hedder Charlotte og bor i Storvorde, tæt på Aalborg. Jeg har to pragtfulde “børn”. Rasmus fra 1993 og Regitze fra 1995, som dog var nogle ordentlige basser på over 4.000 g hver, da de kom til verden. Vi var ikke omkring neonatal.
Da jeg pga en kronisk sygdom blev slået ud af arbejdsmarkedet, men alligevel gerne ville bidrage til samfundet og at glæde andre, skulle jeg finde noget meningsfyldt at bruge min energi på, når der er et par gode timer, gerne samtidig med, at jeg kan bruge mine kreative evner. Derfor var spruttegruppen et oplagt valg.
Jeg kan rigtig godt lide tanken om, at vi er mange der gør en forholdsvis lille indsats, men som i den store sammenhæng, betyder så meget for både det barn, der kommer for tidligt til verden, men bestemt også for de forældre, som står i en helt anden situation, end ventet. Derudover har jeg i forvejen enten strikke- eller hækletøj i hænderne.

Jeg hedder Maja og bor på Djursland med min familie. Mit kendskab til Spruttegruppen fik jeg igennem mit og min søn Phillip’s ophold på neonatal afdelingen i Skejby. Her modtog vi selv en sprutte og det har betydet alt for os. Det var som at få et kram og det gav rigtig meget støtte i en ellers svær tid. Jeg hækler selv og synes derfor at det var naturligt for mig at støtte op omkring dette fantastiske projekt, da jeg har selv oplevet, hvor meget denne lille tanke og gerning betyder.

Bor i Erritsø ved Fredericia.
Jeg arbejder som dagplejer og nyder mit job. Har haft enkelte fortidligt fødte under mine vinger og har set hvad en enkelt lille ting kan give af trykhed.
Jeg er selv en der bare må have noget i mine hænder når jeg har en ledig stund, så derfor var det med stor fornøjelse jeg stødte på sprutterne og spruttegruppen.
Da jeg så, at der manglede en ambassadør til Kolding Sygehus, var jeg ikke længe om at søge den.
Jeg nyder selv at lave sprutter og glæder mig rigtig meget når jeg modtager sprutter fra andre. De er alle skønne og med stor glæde bliver de vasket, pakket og afleveret.

Jeg hedder Helle Nørkjær, og er ny tovholder i Viborg. Jeg er gift og vi har 3 børn – 19, 11 og 10. Vi har ikke selv erfaring med neonathal, men kender til afdelingen via venner. Jeg er uddannet social og sundhedsassistent, har arbejdet i psykiatrien og hjemmeplejen. Jeg går pt. hjemme efter en fejloperation for snart 2 år siden. Jeg er kreativ – syr, hækler, strikker – og bruger ellers min tid på mine yngste pigers skole. Den ældste, Frederik, bliver snart student, så der kommer nok også lidt nørkleri her. Jeg sprang til som tovholder, da jeg synes, at det her projekt er fantastisk og en dejlig måde at give de nyfødte og deres forældre en varm velkomst til verden.

Jeg hedder Mia Hald, er 24 år og kommer fra Fredericia.
Jeg har altid gang i en masse kreative hækle og strikkeprojekter, og da jeg så, at OUH ikke havde nogen koordinator meldte jeg mig på banen. Jeg arbejder som radiograf på OUH og har derved nemt ved at aflevere sprutter lige så hurtigt, som alle I frivillige afleverer dem. Selvom jeg endnu ingen børn har, ligger det mit hjerte meget nært, at de kære små finder tryghed i de uvante omgivelser, og at de familier der kommer omkring neonatalafdelingerne, får en god oplevelse. De fleste af mine hækleprojekter er bestillingsarbejde så jeg har sparsom med tid til selv at producere en hel masse sprutter, men for mig giver det også rigtig god mening at være med til at klargøre og pakke sprutterne.

Bor i Kokkedal.
Jeg er mor til en ung mand på 23 år som er født i uge 29, så jeg har selv for mange år siden tilbragt 1 måned på Rigshospitalet og 1 måned på Hillerød neonatalafdeling. Dengang gav vi vores søn en lille kanin med en sløjfe og sløjfen blev nuldret meget i flere år. I sommeren 2013 faldt jeg over en artikel om Spruttegruppen og kastede mig straks over at hækle sprutter. Jeg er uddannet pædagog og har gennem min tid i “faget” haft mange for tidlig fødte børn mellem hænderne. Efter jeg begyndte at hækle sprutter, har jeg i mange sammenhænge givet børnene en sprutte i hånden og oplevet at de er faldet til ro, også børn på 3-4 år. Jeg støtter gerne op om den gode sags tjeneste og har også fået venner med på hæklerier til spruttegruppen.

Jeg bor i Tuse ved Holbæk.
Da jeg ventede min datter, hæklede min veninde og jeg en del sammen, da vi begge var sygemeldt med graviditetsgener. En dag hæklede jeg en gople til min datter, og jeg fortalte min veninde om, hvorfor sådan en gople er så speciel for en nyfødt, og jeg fortalte lidt om Spruttegruppen. Min veninde blev bidt af det, og besluttede sig for at hækle en masse gopler og svøb til Spruttegruppen. Jeg hoppede hurtigt med på ideen, og så tog det ellers fart derfra med at hækle gopler.
Min søn var indlagt på neonatal i april 2013. Dengang kendte jeg endnu ikke til sprutterne, dog ville ønske jeg havde, for så havde jeg helt klart bedt min mor lave en til ham, så han kunne have haft den ved sig i sin lille lyskasse.
Alt det er årsagen til, at jeg nu gerne vil hjælpe alt det jeg kan, så flere babyer kan få en gople eller sprutte.
Selv lærte jeg at hækle, da min søn rundede fire måneder, og jeg har hæklet derud af lige siden

Jeg hedder Henny og er ny ambassadør i Hjørring, hvor jeg også arbejder og bor. Jeg er 63 år. I mine unge dage syede, strikkede og hæklede jeg en masse, f.eks. hønsestrik, som var meget moderne dengang, men i mange år har mit håndarbejde været på standby.
Vores ”børn” er nu 33 og 38 år, og vi har som bonus fået dejlige svigerdøtre og - indtil videre - 2 skønne børnebørn, som nu er 7 og 10 år.
Børnebørnene har været anledningen til, at jeg igen er blevet begejstret for håndarbejde, og jeg er især glad for at lave små projekter, som kan kombineres med fjernsynskiggeri og andre ledige stunder.
Så de senere år har jeg hæklet mange forskellige Amigurumi figurer og i eksamensperioder hæklede Kay Bojesen aber, ”kandidatugler” og ikke mindst studenterhuer.
Jeg har ikke selv personligt kendskab til for tidligt fødte børn, men her i 2017 har jeg fået kendskab til Spruttegruppen, som jeg synes, er et virkeligt fantastisk initiativ, som spreder glæde og tryghed til både os voksne og børnene. Vi, der holder af at hækle, hygger os med at lave de små sprutter og gopler, og de små for tidligt fødte børn, deres forældre og søskende får derefter glæde af dem.
Derfor glæder jeg mig meget til som ambassadør at tage mig af indsamling, vask og aflevering af mine og alle andres små ”tryghedsspredere” på sygehuset i Hjørring. Min mand er pensioneret og vil som medambassadør gerne tage imod skønne sprutter, mens jeg er på arbejde.

Jeg hedder Anne Sofie, og er 22 år gammel. Jeg læser til sygeplejerske i Århus.
Jeg er selv født for tidligt (uge 27), og har i dag en stor interesse i neonatalafdelingernes arbejde.
Jeg har altid været vild med at hækle og lave kreative ting. Så at kunne udfolde dette i form af de hæklede sprutter, samtidig med at hjælpe for tidligt fødte børn og deres forældre, går derfor op i en højere enhed for mig.
Det er derfor med stor glæde at jeg er ambassadør for spruttegruppen.

Jeg hedder Anne Marie Davidsen er en årgang 1965, gift med Per, vi har 2 dejlige piger fra 88 og 89, jeg arbejder i hjemmeplejen. Jeg har altid været kreativ med mange forskellige ting. Min ældste datter gjorde mig til mormor feb 17, til en dejlig lille pige, det viste sig at hun var et hjertebarn og måtte tilbringe de første 4 uger af sit liv på Rigshospitalet, hvor hun gennemgik en meget stor operation. Det var her jeg fandt rigtig ud af hvilken forskel vores lille indsats gør for nybagte forældre.